Mail til ”BorgerNetværket for Energipark Give” handler denne gang især om: • Energiparken slår ikke bunden ud af boligmarkedet • Boligmarkedet i Thyregod er brandvarmt • Kaffemøderne om lokalområdets udvikling

Det er en meget almindelig påstand. Men her er de tørre tal for bolighandlen i Thyregod-området.

Vi har pr. 17.08.2026 hentet data fra bolighandler i Thyregod-området fra før og efter, det blev kendt, at der var aktuelle planer om Energipark Give – det var ved årsskiftet 2023/2024.

Antal bolighandler i Thyregod-området
I en periode på 70 måneder før det blev kendt, at der var planer om Energipark Give, var der 129 bolighandler. Det svarer til 1,84 handler pr. måned.

I tiden derefter 28 måneder frem til den 30.05.2026 var der 44 bolighandler. Det svarer til 1,57 handler pr. måned.

Hvis vi ser på antal handler pr. år, er billedet sådan:

Delvis 20189 mdr.14 handler
Hele 201912 mdr.23 handler
Hele 202012 mdr.21 handler
Hele 202112 mdr.27 handler
Hele 202212 mdr.25 handler
Hele 202312 mdr.19 handler
Her bliver planerne kendt omEnergiparkGive
Hele 202412 mdr.17 handler
Hele 202512 mdr.16 handler
Delvis 20265 mdr.11 handler

Der sker altså et fald i antal årlige bolighandler i 2023 – altså før planerne om Energipark Give bliver almindeligt kendt. De 11 handler de første 5 måneder af 2026 viser, at det ser ud til, at tempoet stiger igen.

Udvikling i m2-priser
Kvadratmeterpriserne ser sådan ud for de boliger, hvor der er en kendt m2-pris. Kvadratmeter- priserne for 2025-2026 er højere end de foregående år.

   Gns. m2-pris
Delvis 20189 mdr.12 handler         6.958 kr.
Hele 201912 mdr.20 handler         5.358 kr.
Hele 202012 mdr.15 handler         7.047 kr.
Hele 202112 mdr.17 handler         7.713 kr.
Hele 202212 mdr.17 handler         7.218 kr.
Hele 202312 mdr.12 handler         5.383 kr.
Her bliver planerneKendt om Energipark Give 
Hele 202412 mdr.15 handler         5.700 kr.
Hele 202512 mdr.16 handler         8.022 kr.
Delvis 20265 mdr.10 handler         8.332 kr.

Der er en del handler, hvor der ikke er angivet et boligareal. Det gælder især de ældste i dette materiale. Med så relativt få handler med et angivet boligareal, kan enkelte handler påvirke gennemsnitstallene forholdsvist meget. Derfor skal der naturligvis konkluderes med forsigtighed.

Danbolig Give: ”Køberne er derude, boligmarkedet er brandvarmt”

Lørdag den 29.08.2026 dumpede denne flyer i postkasserne i Thyregod. Det tolker vi som, at der er godt gang bolighandlerne i Thyregod – selvom alle ved, at der er planer om en energipark mellem Thyregod og Give.

Lokalplan for 93 nye boliger i Thyregod

På borgermødet i Thyregod-hallen den 25.08.2026 fortalte borgmester Jens Ejner Christensen, at Vejle Kommune nu har købt arealet syd for Skovlunden, hvor lokalplan 1377 åbner mulighed for 93 boliger i forskellige størrelser.

Det giver os et realistisk håb om, at planerne for flere nye boliger i Thyregod er kommet er kommet et stort kridt nærmere på at blive til virkelighed end hidtil.

Meld jer til kaffemøderne og deltag konstruktivt

Der kører lige nu to processer i forhold til Energipark Give:

Spor 1 handler om en høringsfase frem til den 7/10-2026, hvor alle borgere kan komme med skriftlige ideer og forslag til udformning af den planlagte energipark samt bemærkninger til afgrænsning af miljøvurderingens indhold. Send høringssvar her (link: https://www.vejle.dk/da/hoeringer-og-afgoerelser/planlaegning-og-anlaeg-af-give-energipark/)

Spor 2 handler om, hvordan vi som borgere ønsker vores lokalsamfund skal udvikle sig. I den forbindelse indkaldes der til en række ”kaffemøder”, hvor der bliver sat fokus på dette i små lokale møder med max 50 deltagere. Dagsordenen ser sådan ud (link: https://energiparkgive.vejle.dk/udvikling-og-kaffemoeder/kaffemoeder/give-by-1-oktober/)

De af jer, der deltog i work shoppen i forbindelse med Landsbyvisions-arbejdet i 2025 kan måske huske, at der kom over 100 konkrete forslag på tavlen. Kom frem med dem igen. Vi opfordrer alle til at deltage konstruktivt i kaffemøderne – kun 1 kaffemøde pr. person. Tilmelding her (link: https://energiparkgive.vejle.dk/udvikling-og-kaffemoeder/kaffemoeder/)

Se også dette læserbrev til Vores LokalAvis. Her opfordrer Jesper Simonsen, Dørken, til at vi deltager aktivt i kaffemøderne.

Med venlig hilsen
Netværksgruppen
”BorgerNetværket for Energipark Give”
info@energiparkgive-jatak.dk
www.energiparkgive-jatak.dk  

Anita Fogh, Enkelund
Bjarne Boysen, Thyregod                        
Claus Sejrup Villadsen, Sejrup
Hanna Elkjær, Thyregod                         
Jesper Simonsen, Dørken                        
Knud Pedersen, Enkelund

Svend Agerskov, Thyregod